Bål er et must, når man skal sove i naturen. Det er vigtigt – både for at kunne få varme og lave mad og så giver det også en fantastisk stemning.

Den nemmeste mad, man kan lave på bål, er snobrød.

Ristede skumfiduser

Skumfiduser skal der til, når man laver bål. Stik et par skumfiduser på en pind, så er I godt kørende.

Tag nogle kiks med, så der kan guffes kiks med smeltet skumfidus.

Gyserhistorier

En god måde at piske en uhyggelig og god stemning op på er ved at fortælle gyserhistorier. Når I sidder omkring bålet – eller ligger i teltet – kan gyserhistorier være super sjove, og I vil bagefter mærke den dejlige følelse af fællesskab, når alle sidder og er ved at tisse i bukserne af skræk.

Myggecreme er en god ting at have med en sommeraften, når myggene sværmer.

Samarbejd om edderkoppeleg

Edderkoppelegen er en god tillidsprøve og en måde at teste jeres samarbejdsevner på.

  1. Bind noget snor mellem to træer, så det ligner edderkoppespind. Der skal være lige så mange huller i spindet som antallet af personer i legen.
  2. Nu skal der en person gennem hvert hul – uden at røre nettet. Husk, man kun må bruge det samme hul en gang.

Det skal I bruge

  • Ca. 15-20 meter (elastik)snor, hvis I er ca. fem personer.

Tør du?

Stoler du på dine venner? Tør du stikke din hånd i en pose med ting, som du ikke aner, hvad er?

  1. Du tager en pose og putter noget ned i, som din ven skal prøve at røre ved og derefter gætte, hvad det er.
  2. Gætter din ven rigtigt, bytter I. Gætter din ven forkert, skal han/hun have hånden ned i en ny pose.

Det skal I bruge

  • En pose.
  • Indhold til posen f.eks. kogt, kold spaghetti, vingummibamser, lidt gammel ost, en fisk, tørfoder til katte eller noget budding.

Få lidt udfordringer med natløb

Uanset alder kan alle nyde et natløb. Det kræver, at mindst en person forbereder det til de andre, men så er det altså også sjovt! Der findes et uendeligt antal måder, man kan lave natløb på.

  1. Før en snor rundt omkring i skoven under væltede træer og over buskadser. Jo mere indviklet det er, jo sjovere.
  2. I skal så følge snoren hele vejen rundt.

Prøv også

  1. Lav poster rundt omkring i skoven.
  2. Hæng reflekser eller noget andet op mellem posterne, så I kan finde vej.
  3. Ved hver post skal der være en udfordring, for eksempel ’edderkoppelegen’, ’tør du?’ eller at nævne så mange fuglearter man kan på et minut.

Har I prøvet at sove i en shelter?

En shelter er en lav træhytte. Den har kun tre vægge, så den sidste side er helt åben. Gulvet er hævet ca. 0,5 m over jorden. Man er forholdsvis beskyttet mod regn, da tagudhænget er ret bredt.

Man kan finde sheltere overalt i Danmark. Prøv at kigge på www.udinaturen.dk

Mere gys

Hvis I ikke kan nogle gode gyserhistorier og har brug for inspiration, kan I få det gyser.dk.

Det skal I bruge til turen

  • Sovepose og liggeunderlag
  • Hvis man ikke sover i shelter, skal man bruge et telt
  • Varmt tøj
  • Mad og drikke
  • Lommelygte
  • Tændstikker, aviser og brænde
  • Myggespray
  • Hvis der er en, der spiller guitar, bliver det kun hyggeligere
  • Hvis man er sammen med vennerne, er det altid godt med et kamera