Hindbær, jordbær, brombær, solbær og blåbær er blandt de bær, der er blevet modne i sommersolen. Bærene kan I plukke i grøftekanter, lysninger i skoven og andre lokale hot spots for bær.

Se her, hvor I kan finde dem

2 nemme veje til lækker trifli

De sommermodne bær er perfekte til dessert. Og skal du have børnene med i køkkenet, så er trifli en af de desserter, der er både nemme og venlige mod børnenes smagsløg.

Trifli af friske bær

I skal bruge:

  • Friske bær
  • Fløde
  • Vaniliekorn
  • Makroner
  • Små drikkeglas eller skåle

1. Rens bærene

2. Pisk flødeskum med vaniliekorn

3. Knus makronerne

4. Læg en tredjedel af bærene i bunden af glassene eller skålene, læg en tredjedel af flødeskummen ovenpå sammen med en tredjedel af makronerne. Forsæt til I har brugt alle ingredienserne og har en lagdelt dessert. Spises med det samme.

Trifli af bærkompot

I skal bruge:

  • Friske eller frosne bær
  • Sukker
  • Kartoffelmel eller Maizena
  • Fløde
  • Makroner
  • Evt. hasselnødder
  • Små drikkeglas eller skåle

1. Rens bærene, hvis de er friske.

2. Kog friske eller frosne bær op og smag til med sukker. Når I er tilfredse med graden af sødme tilsætter i kartoffelmel eller Maizena indtil bærkompotten er sammenhængende som en marmelade.

3. Tag gryden af varmen og køl jeres kompot af ved stuetemperatur.

4. Pisk derefter fløden til skum.

5. Knus makronerne.

6. Ligesom med trifli af friske bær deler I kompot, flødeskum og makroner i tre portioner og laver lagdelte triflier i glas eller skåle.

7. Pynt evt. med ristede hasselnødder. Nødderne ristes på en tør, hed pande først.

Læs også: Sjov med bær - om sensommerens bær.